En magnet på egeren giver strøm til lygten, mens hjulet drejer, så der hverken skal lades op eller skiftes batteri. Til gengæld lyser de fleste modeller kun, mens du kører.
Vi indsamler dagligt priser og sortiment fra 2 danske webshops.
Vi tjekker rabatterne — kun reelle nedslag i forhold til førpris vises som tilbud.
Du handler hos shoppen — vi linker direkte, og prisen er den samme for dig.
En magnetlygte er en cykellygte uden batterier. Strømmen laves undervejs af en magnet på hjulet, der passerer lygten, hver gang hjulet drejer rundt. Du tænder ikke, du oplader ikke, og du tager ikke lygten med ind — den sidder fast og lyser, så snart cyklen ruller.
Det gør magnetlygter til en speciel type cykellygter: svære at slå til den daglige tur til arbejde, skole og indkøb, men ikke svaret på alt. Guiden her gennemgår, hvordan princippet virker, hvordan magnet cykellygter står i forhold til batteri- og USB-lygter, hvad du skal være opmærksom på ved montering, og hvilke krav der gælder for lys på cyklen i Danmark.
Princippet er induktion. I lygtehuset sidder en spole, og på egerne sidder en lille kraftig magnet. Hver gang magneten passerer spolen, opstår der en kortvarig strøm, og den strøm driver lysdioden. Jo hurtigere du kører, jo oftere passerer magneten, og jo tættere kommer lyset på at være konstant.
Der er ingen fysisk kontakt mellem magnet og lygte; de skal blot passere hinanden med få millimeters afstand. Derfor er der intet, der slides mod hjulet, ingen gnidning i regnvejr og ingen ledninger langs stellet.
Den magnetiske påvirkning giver en meget lille modstand, når hjulet drejer, men den er så beskeden, at de færreste mærker forskel. Til gengæld lyser magnetlygter hele døgnet, også midt på dagen — og kørelys i dagslys ses tydeligt i trafikken.
Både dynamo og magnetlygte henter strømmen fra hjulets bevægelse, men gør det forskelligt. En klassisk sidedynamo trykker et lille hjul mod dækkets side: rigelig strøm til en kraftig forlygte, men den støjer, koster kræfter og kan skride i våd føre. En navdynamo sidder inde i forhjulets nav, kører lydløst og leverer mest strøm af alle — men kræver, at hjulet er bygget op omkring den.
Magnetlygten ligger i den anden ende af skalaen. Den producerer langt mindre strøm og kan derfor ikke lyse lige så kraftigt. Til gengæld kan den monteres på næsten enhver cykel på få minutter — uden nyt forhjul og uden kabler.
Almindelige batterilygter og genopladelige USB-lygter lyser meget kraftigere. De bedste af dem oplyser vejen foran dig på en mørk grusvej, og det kan en magnetlygte ikke. Til gengæld skal de tages af, lades op, huskes og som regel tændes.
Det er dér, magnetlygter vinder. Den lygte, der sidder fast og altid virker, er tændt de aftener, hvor USB-lygten ligger hjemme med rødt batteri. For mange er den reelle sammenligning ikke "svag lygte mod stærk lygte", men "svag lygte mod slet ingen lygte".
Den mest robuste løsning er derfor ofte begge dele: magnetlygter som fast, altid tilstedeværende grundbelysning og en kraftig genopladelig forlygte, du sætter på, når turen går ud ad mørke veje og stier.
Fordi lyset skabes af hjulets bevægelse, hænger lysbilledet sammen med farten. Ved lav hastighed blinker de enkleste modeller langsomt, og når du holder stille for rødt, holder de op med at lyse. Det er magnetlygtens væsentligste svaghed, og det er også der, forskellen på modellerne ligger.
Nyere magnetlygtesæt har derfor en energibuffer — en kondensator eller et lille genopladeligt backup-batteri, der lades op, mens du kører. Den holder lyset i gang, mens du venter i krydset, og jævner blinket ud ved lav fart. Skal magnetlygterne være din faste belysning i bytrafik, er det den funktion, du først skal kigge efter.
Lys på cyklen er lovpligtigt i lygtetændingstiden — altså fra solnedgang til solopgang — og desuden når vejret gør sigtbarheden dårlig, for eksempel i tåge, kraftig regn eller snefog. Forlygten skal lyse hvidt eller gulligt fremad, baglygten rødt bagud, og begge skal kunne ses på 300 meters afstand.
Lygterne må gerne blinke, men blinket skal være hurtigt: mindst 120 blink i minuttet. Det er endnu en grund til at vælge en magnetlygte med backup, for en model uden buffer kan blinke for langsomt, når du triller langsomt af sted.
Husk desuden, at reflekser er et selvstændigt krav ved siden af lygterne. Cyklen skal have hvid refleks fortil, rød refleks bagtil og gule reflekser på pedalerne, og reflekser i eller på hjulene gør dig markant mere synlig fra siden. Reglerne kan blive justeret, så er du i tvivl, så tjek de gældende krav hos myndighederne, inden du køber.
Her skal man skelne mellem to opgaver. Den ene er at blive set af biler, fodgængere og andre cyklister. Den anden er at se vejen foran dig, når der ikke er gadebelysning.
Magnetlygter er lavet til den første opgave. De er velegnede i byen og på oplyste cykelstier, hvor du primært skal signalere, at du er der. Skal du køre i skoven, på mørke landeveje eller ubelyste grusstier, har du brug for en decideret forlygte med markant mere lys.
Lumen er det tal, der beskriver lysmængden, men det siger ikke alt. Hvordan lyset er formet, betyder mindst lige så meget: en forlygte med skarp afskæring lægger lyset på vejen i stedet for at blænde modkørende. Vær samtidig skeptisk over for meget høje lumen-tal på billige lygter — de er sjældent sammenlignelige på tværs af mærker.
Monteringen er enkel og kræver typisk ikke andet end en unbrakonøgle. Lygtehuset spændes fast på forgaflen eller på bagstellet, og magneten monteres på egerne i samme hjul, så den passerer lige forbi lygten.
Det vigtigste er afstanden mellem magnet og lygte. Kommer de for langt fra hinanden, laves der for lidt strøm, og lyset bliver svagt eller ustabilt. Kommer de for tæt på, risikerer du kontakt og støj, hvis hjulet er lidt utro. Følg monteringsvejledningen fra producenten, og drej hjulet nogle omgange med hånden, før du kører af sted.
De fleste cykler med egerhjul kan uden videre bruge magnet cykellygter — bycykler, herre- og damecykler, hybrider og de fleste elcykler. Men kig en ekstra gang på cyklen, før du bestiller.
Skivebremser, navmotorer, brede skærme, lave bagagebærere og kraftige stelrør kan tage netop den plads, hvor lygten skal sidde. Hjul med meget flade eller meget tykke eger kan kræve et andet magnetbeslag, og på hjul uden almindelige eger er løsningen ikke oplagt. Har du en ladcykel, en foldecykel med små hjul eller en cykel med usædvanlig geometri, så mål efter, hvor lygten kan sidde med frit udsyn fremad eller bagud.
De fleste magnetlygter sælges som lygtesæt med både forlygte og baglygte, og det er også sådan, du kommer lovligt af sted. Køber du sættet samlet, ved du samtidig, at magneterne passer til lygterne.
Enkeltdele er relevante i to tilfælde. Det ene er, hvis du allerede har en kraftig forlygte og blot vil have et fast baglys. Det andet er reservemagneter: en ekstra magnet på hjulet giver flere strømimpulser pr. omdrejning og dermed et mere jævnt lys, og en løs magnet er også svaret, hvis den gamle er røget af ved et hjulskift. Tjek dog, at magnet og lygtemodel hører sammen.
Magnetlygter ligger over de billigste batterilygter fra supermarkedet, men i den lave ende sammenlignet med kraftige genopladelige lygtesæt. Og fordi der aldrig skal købes batterier, udlignes forskellen over tid.
De billigste sæt giver dig det grundlæggende: lys fra hjulets bevægelse, lovligt farvet lys og en montering, der holder. De dyrere sæt har som regel backup-funktion, kraftigere lysdioder, bedre tætning mod vand og et solidere beslag. Er lygterne dine faste hverdagslygter, er backup-funktionen det, der bedst kan betale sig at prioritere.
Magnetlygter er en smal kategori, og markedet er domineret af få aktører. Det mest kendte navn i Danmark er Reelight, som er et dansk mærke, der har specialiseret sig netop i batterifri cykellygter drevet af magneter, og som findes i flere serier med og uden backup.
Fordi udvalget er smalt, handler valget sjældent om mærke, men om model: med eller uden backup, som sæt eller enkeltlygte, og med et beslag der passer til netop din cykel.
En magnetlygte har hverken batterier at skifte eller mekaniske dele, der gnider mod hinanden, og derfor er den nærmest vedligeholdelsesfri. De fleste problemer skyldes én af tre ting: magneten har flyttet sig, afstanden til lygten er blevet for stor, eller beslaget har løsnet sig efter en vinter med hulveje.
Går lyset ud eller bliver svagere, så start med afstanden mellem magnet og lygtehus, før du konkluderer, at lygten er defekt. Tør snavs og vejsalt af en gang imellem. Har modellen et backup-batteri, aftager kapaciteten over årene som på alt andet genopladeligt — så lyser lygten stadig, mens du kører, men holder kortere ved stilstand.
En magnet på egerne passerer en spole i lygten, hver gang hjulet drejer rundt. Bevægelsen skaber strøm ved induktion, og strømmen tænder lysdioden. Der er ingen batterier, ingen ledninger og ingen berøring mellem magnet og lygte.
Ja. Loven stiller krav til lyset — hvid eller gullig forlygte, rød baglygte, synlighed på 300 meter og mindst 120 blink i minuttet, hvis lygten blinker — men ikke til, hvordan strømmen laves. Både dynamo, batteri og magnet er altså i orden, så længe lygterne lever op til kravene.
I byen med gadelys kan de sagtens være det, især hvis de har backup, så lyset ikke går ud ved stilstand. På mørke veje og stier bør du supplere med en kraftigere forlygte, der rent faktisk oplyser vejbanen.
Der opstår en lille magnetisk modstand, men den er ikke noget, man mærker på almindelige ture. Der er ingen fysisk gnidning som ved en sidedynamo.
De sidder fast på stellet og kan kun tages af med værktøj, så de er langt mindre udsatte end løse lygter med hurtigbeslag.
Ja. Der er ingen batterier, som mister kapacitet i kulden, og ingen kontaktflade, der kan skride på et vådt dæk.